Going Downunder

Det er snart Jul, og jeg skriver en sidste hilsen fra lufthavnen. Ja, Oliver og jeg har taget en stor beslutning sammen. Oliver har fået et helt fantastisk tilbud fra et dansk firma, som ønsker at etablere sig i Sydney Australien, og der er også et job til mig, hvis jeg vil.

 Med Olivers job hører den fedeste villa med udsigt over Sidney Harbour – et stenkast fra stranden. Vi kiggede på hinanden, og så tog vi beslutningen uden at tøve. Familien og mine venner var overraskede men forstående. Vi trænger begge to til noget nyt, og hvad kan være bedre end at rejse ud i verden med den, du elsker.

 Så kære venner og læsere, det bliver det sidste, du kommer til at høre fra mig lige nu. Jeg får alt for travlt med at etablere et nyt liv, når jeg kommer frem til Sydney. Mine venner og familie har allerede lovet at komme på besøg, så vi bliver ikke ensomme. Slet ikke, hvis det jeg tror, er rigtigt. Jeg kunne mærke det allerede efter to dage, og kald mig bare fjollet, men jeg er helt sikker på, at der er en lille på vej.

Resultatet af Olivers og min genforening i sidste uge, hvor vi ikke lige nåede at passe på. Jeg har aldrig været gladere for at glemme noget, og når jeg fortæller det til Oliver Juleaften, så håber jeg, han bliver glad. Selv håber jeg mest på, at barnet får Olivers blå øjne, for de er de smukkeste i hele verden.

Vi ses, og ha’ en rigtig glædelig jul og et fantastisk nytår.
Knus fra Izabel Camille pigen

En grum overraskelse

Onsdag tog jeg med en assisterende advokat Eskild Mogensen ind til det indledende retsmøde i byretten. Det var første gang, jeg skulle mødes ansigt til ansigt med revisoren Rene Roitfeldt og hans advokater. Jeg var selvfølgelig spændt, fordi det var min første store sag, hvor jeg skulle være den ledende advokat, men jeg var ikke forberedt på den grumme overraskelse, som ventede på mig inde i lokalet.

Der sad den høje, smukke kvinde, som jeg havde set Oliver sammen med på en frokostrestaurant for bare et par dage siden. Ved siden af hende sad også Oliver. Jeg var lidt fortumlet og overvejede et splitsekund, om jeg var mødt op på det forkerte tidspunkt, men jeg er altid punktlig, så det, vidste jeg, ikke var tilfældet.

Pludselig forstod jeg, at Rene Roitfeldt ikke var en mand men en kvinde, og at Oliver og hende havde haft et møde om denne sag den dag, jeg så dem. Hun havde tilsyneladende skiftet de ukendte advokater ud med byens stjerneadvokat Oliver.

 Jeg havde svært ved at fatte mit uheld. Oliver nikkede til mig, og hun smilede igen sit nedladende smil. Hun fik hårene i nakken til at rejse sig på mig. Jeg noterede mig, at hun var en anelse mere tækkelig klædt, men hun var stadig alt for nedringet for min smag.

Heldigvis så jeg selv fantastisk ud i en blå top og med de nye store øreringe fra Izabel Camille´s Cristmass collection (der kommer på gaden i starten af december) var jeg ikke til at skyde igennem. Som ventet erklærede hun sig uskyldig i alle anklager, og Oliver forklarede, at det var Sanne Sidenius manglende interesse og overblik for egne handlinger, som gjorde, at hun fejlagtigt troede sig bedraget.

Det ville blive en hård sag med en svær bevisbyrde, men jeg var så klar til kampen, at jeg næsten sydede. Ude på gangen forsøgte jeg at gå hurtigt forbi Oliver og René Roitfeldt, men han gik hurtigt efter mig og tog min hånd. Det var som at få elektrisk stød. Han virkede også meget påvirket af berøringen og fik kort sagt noget om, at den bedste mand eller kvinde måtte vinde. Det havde han helt ret i, og den kvinde var mig.

Har han følelser for mig?

 Gennem nogle fælles venner har jeg hørt, at Oliver startede med at arbejde igen i går. Hans kollegaer og klienter tvivlede aldrig på hans uskyld, og han er tilbage stærkere og mere motiveret end nogensinde.
 Jeg er derimod ikke særlig meget ovenpå, selvom jeg gik på arbejde i et mokkafarvet sæt fra Marni, som han havde købt til mig, mens vi stadig var sammen. Ikke engang mine fantastiske sko fra Chanel kunne få mig til at smile.

I morges blev vi kaldt ind til et møde af bestyrelsen. Politiet er ikke i tvivl om Per Dollerups’ skyld, og derfor blev Thomas Holt forfremmet til chef for advokatfirmaet, som nu står uden formel leder. Jeg kunne se, at det ikke behagede nogle af de ældre advokater, som har været i firmaet langt længere end ham, men bestyrelsen lagde vægt på, at han var den mest rutinerede og vindende advokat i gruppen.

Noget af det første, han gjorde, var at kalde mig ind på sit kontor. Han fortalte mig, at jeg var en af de advokater, som han ventede sig allermest af, og at han glædede sig til at drøfte min nye sag med den kendte danske skuespillerinde med mig. Måske kunne vi spise frokost sammen i morgen og drøfte min taktik.

Jeg nikkede og smilede. Thomas og jeg havde fået et langt tættere forhold efter, at han havde reddet mig fra Per Dollerups angreb. Han havde taget med mig på politistationen og havde naturligvis selv afgivet en forklaring, som havde renset Oliver.

Jeg mistænkte ham for at have følelser for mig, men han var mere end 12 år ældre end mig, og han havde prøvet så meget, så muligvis tog jeg fejl?

Oliver ud af fængsel – endelig!

I mandags kom Oliver ud af varetægtsfængslingen. Jeg var hamrende nervøs og havde skiftet tøj mindst fem gange, før jeg var tilfreds.
 Jeg endte i en koksgrå buksedragt fra Chloe Kira, sko som jeg havde købt på http://www.dorothyperkins.com/, taske fra Sabrina og jakken med det smarte bælte fra http://www.karenmillen.com/.
Om halsen en lang halskæde med en enkelt stjerne og øreringene formet som horn. Enkelt og effektivt og naturligvis fra Izabel Camille smykker.

Jeg ventede på ham uden for politistationen, og pludselig stod han der. En lille smule blegere, en lille smule tyndere, men det hærgede look klædte ham, og hans blå øjne glimtede. Jeg havde helt glemt, hvor høj og rank, han er. Vi holdt om hinanden i en evighed, før vi gav slip. Vi havde rigtig meget at snakke om, og han foreslog, at vi kørte et sted hen for at snakke.

Han fortalte mig, at han sagtens kunne forstå, at jeg handlede, som jeg gjorde. Hvis han havde været Nicoles morder, havde åben dialog ikke nyttet noget, og han var utrolig glad for, at jeg bagefter havde kæmpet for at komme til bunds i sagen. Vi var også begge enige om, at det var skræmmende, at politiet endnu ikke havde pågrebet Per.

Men så var det, han smed bomben. Selvom hans fornuft forstod mine handlinger, så kunne hans hjerte ikke glemme, at jeg havde tvivlet på ham. Det vidste han nu. Der var mange andre af hans venner og kollegaer, som aldrig havde været i tvivl, og derfor gjorde det ekstra ondt, når den person, han havde været allermest glad for, ikke havde troet på ham.

Tårerne fyldte mine øjne, og hans brug af datid om sine følelser for mig kimede for mine øre. Med andre ord kunne han ikke klare at fortsætte forholdet til mig. Det gjorde alt for ondt. Selvfølgelig havde jeg været bange for, at dette kunne ske. Jeg havde trods alt udleveret ham til politiet, men jeg håbede, at vores følelser for hinanden havde kunnet bære os over det. Men nej, han ville ikke mere, og det var hjerteknusende, for jeg har aldrig været mere forelsket.

Nicoles dobbeltgænger

Det var virkelig pinligt i mandags, da min chef kom ind på mit kontor netop, som jeg var ved at læse Svends undersøgelse af ham. Heldigvis nåede jeg at svare Ella W. og herefter langsomt lukke mappen som om det hele var helt almindeligt, selvom mit hjerte bankede voldsomt under min figursyede Dolce & Gabbana-skjorte.

”Mødet starter nu”, svarede Per, og jeg blev nødt til at lægge mappen fra mig og gå ind til det ugentlige planlægningsmøde. Det var først, da jeg kom hjem til min lejlighed, at jeg fandt mappen frem igen og begyndte at læse resten.

Per var uddannet advokat fra Københavns universitet og havde arbejdet nogle år hos et mellemstort advokatfirma med rimelige resultater. Nogle år efter sin skilsmisse havde han pakket sine kufferter og var rejst til England, hvor han i en årrække havde rådgivet danske virksomheder om forskellene mellem dansk og engelsk lovgivningen. Det var først da han fik tilbudt stillingen som partner og daglig leder af vores advokatfirma, at han var kommet hjem igen.

Det var tre år siden. Der lå en række fotos og kopier af avisartikler i mappe, og jeg bladrede dem igennem. Pludselig fangede mine øjne et smil og to kolde øjne. Nicole? Nej, det var ikke Nicole, men det var en kvinde, som lignede hende til forveksling. Jeg vendte fotoet om: Malene og Per Dollerup stod der. Kvinden var Pers ekskone, og hun kunne være Nicoles dobbeltgænger.

Det her var ved at blive uhyggeligt. Jeg måtte have fat i Svend igen, og så måtte jeg tale med Pers ekskone. Jeg havde på fornemmelsen, at hun var nøglen til det hele. Jeg ringede til Svend i går onsdag, og han lovede at gøre alt for at opstøve adressen. ”Men det er en kvinde, som tydeligvis ikke ønsker at blive fundet, så det kan komme til at tage tid.”

Min bror, Sebastianf fra London ringede i går aftes og spurgte om jeg havde lyst og mulighed for at tage med ham til Cypern i efterårsferien. Hans kæreste havde fået nogle uventede arbejdsopgaver med en deadline der gjorde, at hun ikke kunne tage af sted. Det var lige hvad jeg havde brug for, at komme væk fra Per og slappe af i dejlige og varme omgivelser på et luksushotel på Cypern.

En konkurrent på jobbet!

Jeg fik vist ikke fortalt færdigt, hvad der skete på mødet i mandags med Ella W. og min nye kollega. På mødet startede jeg med at forklare hende, hvad jeg mente, var den bedste strategi. Jeg havde naturligvis forberedt mig, og jeg vidste godt, at det almindeligvis var svært at bevise, at bestemte designs var unikke, men der var alligevel visse muligheder.
Min vurdering var, at vores chancer var gode. Jeg foreslog hende, at vi gik hårdt frem og omgående anlagde en sag. ”Øh, undskyld, men det, synes jeg, er en dårlig idé”, lød det pludselig fra Thomas Holt – min nye kollega. Jeg troede, det var løgn. Han rejste sig op, og noget af det afslappede look gik af ham. ”Sidste år forsøgte 8 andre designere at sagsøge selvsamme tyske firma. Af dem tabte 7 i retten, og den sidste fik en ussel kompensation. Vi er oppe imod en maskine, som er vant til at bevæge sig i den grå zone. De ved, hvor svært det er at bevise, hvem der fik idéen først uanset om man har tegninger eller ej. De har en stor juridisk muskel og ved, at mange nye designere ikke har pengene til at kæmpe i lang tid.
Derfor foreslår jeg, at vi forsøger at indgå et forlig med dem, som også vil medføre et fremadrettet samarbejde. Det vil med sikkerhed give en større økonomisk kompensation samt sikkerhed for indtjening på fremtidige designs.”
Jeg må have set meget stram ud, for han satte sig ned og sagde. ”Altså hvis du også synes, det kan være en idé?” Jeg blev faktisk ret irriteret, for jeg havde ikke lyst til at han skulle overtage mig sag. ”Det handler ikke kun om penge. Det handler også om principper”, svarede jeg. 
Jeg forsøgte at nedstirre ham, men han havde bare et fjollet (og lidt for charmerende) grin på læben. Pludselig kunne jeg høre Ella W’s spinkle stemme. ”Thomas, tror du, at du kan forhandle sådan en aftale på plads for mig. Min økonomi er meget anspændt. Jeg har jo brugt alle mine penge på min nye kollektion.” Thomas blinkede til mig og svarede hende. ”Naturligvis kan jeg det. Sidste år lavede jeg mindst 20 tilsvarende handler.” Jeg følte mig overrumplet, men jeg vidste en ting, jeg havde lige fået en kæmpe konkurrent på jobbet. Efter mødet var jeg i rigtig dårligt humør, jeg havde håbet at jeg skulle føre sagen alene! Jeg tog mobilen for at ringe til Helene og lavede en kaffe/shoppe-aftale i går eftermiddag i hendes butik på Ordrupvej 98 C i Charlottenlund – så her får du en lille præsentation af Helene Steensby.

-✿ VIP-Lounge ✿-

Da jeg kom, var Helene selvfølgelig iført Izabel Camille smykker og i gang med at gennemgå alle de nye leveringer med sko til efterårskollektionen, og jeg fulgte spændt med da hun pakkede ud.
Helene startede med at designe sko efter en inspirerende tur med sin søster til Paris i 2005, og siden har hun lavet designersko i lækkert og blødt gedeskind. Hendes stil er klassisk med små super søde eller frække detaljer.
Det er næsten umuligt at besøge Helene uden at skulle opgradere sin sko- og støvlesamling. Så det blev da også til en del nye indkøb.
 
 
Se mere på www.steensby.com

En tiltrængt pause!

Det knager alvorligt i forholdet mellem mig og Oliver på grund af min mistanke om, at han har noget med Nicoles død at gøre. Det ene øjeblik fortæller jeg mig selv, at jeg er hysterisk og bilder mig alt muligt ind. Det næste øjeblik er jeg sikker på, at han skjuler noget. Jeg synes jo, han er fantastisk, så hvorfor kan jeg tro sådan noget om ham?

Oliver kan selvfølgelig mærke, der er noget galt, men da jeg fejer ham af, hver gang han spørger mig, er han holdt op med at bore. Men jeg kan mærke, han tænker. Derfor må jeg også indrømme, at jeg var lettet, da jeg hørte, at han skulle på forretningsrejse hele denne uge. Nu kan jeg få det lidt på afstand.

I går have jeg endnu et møde med min nye klient Ella W, og jeg gjorde mig umage med mit tøj. En smuk grå kjole fra Joseph, figursyet sort jakke og flotte stiletter fra Zara og selvfølgelige mine smykker fra Izabel Camille. Jeg kiggede mig i spejlet, og det så lækkert ud.

Lige før mødets start kom min chef og bad mig tage min nye kollega med på mødet. For det første havde jeg helt glemt, at der skulle starte en ny advokat i Nicoles job, for det andet blev jeg voldsomt irriteret over, at en ny medarbejder kom med på den sag, jeg troede, jeg skulle køre alene.
Der var ikke tid til at diskutere det, for Ella stod allerede ude i receptionen, så jeg nikkede bare kort og gik ud for at møde Ella. Hun stod allerede og talte med en høj, slank fyr med lyst, halvlangt hår. Han sagde åbenbart noget sjovt, for hun begyndte at grine. Jeg gik hen til dem, og han vendte sig om. Var det jeans, han havde på? Han lignede en flippet arkitektstuderende, og jeg må have set chokeret ud, for han skyndte at præsentere sig. ”Vi har vist ikke fået hilst på hinanden. Jeg hedder Thomas Holt, og jeg startede i sidste uge.” Jeg hilste irriteret på ham og håbede bare ikke, at han var så stort et fjols, at han ødelagde mødet for mig.

Hvor havde de fundet ham henne? Okay, jeg kunne da godt se, han var smart i tøjet på den afslappede måde, men det var stadigvæk ikke passende på et advokatkontor!

Jorden begynder at brænde under mig!

Jeg har haft nogle fantastiske aftner med Oliver, men jorden er begyndt at brænde under mig. I går aftes gik vi en tur langs Langelinie Kajen, vi holdt hinanden i hånden og det hele var meget romantisk, da han spurgte mig, om hvad vi skulle gøre med sagen.

Vi var jo hinandens modparter i retssagen, selvom min chef var den ledende advokat på sagen. Det var ikke fordi, vi havde gjort noget som helst uetisk, sagde han, for vi havde overhovedet ikke nævnt sagen, men vi kunne komme i store problemer, hvis det kom frem, at vi var sammen. Og det håbede han, at det gjorde, for han var blevet håbløst forelsket i mig, og han ville gerne vise hele verden, at jeg var hans. Mit hjerte smeltede, da jeg fortalte, at jeg havde det på samme måde, og så var det, at jeg nok begik en fejl.

Jeg løj! Jeg løj og sagde, at jeg ikke længere arbejdede på sagen, selvom jeg udmærket vidste, at det gjorde jeg i højeste grad. Jeg skal bare lige have afsluttet sagen, så kan jeg give den videre til min chef, og Oliver vil aldrig finde ud af, at jeg ikke fortalte ham hele sandheden. Det er bare en helt enorm chance for mig, og hvis jeg springer fra i utide, vil min chef synes, jeg er uprofessionel, og så ved ingen, om jeg nogensinde kommer med på sådan en stor sag igen.

Trods alt dette rod, har jeg 2 billetter til modemessen i Øksnehallen til august, som jeg rigtig gerne vil give til en af mine venner – så deltag i konkurrencen som ligger på facebook.
Jeg finder vinderen den 31. July 09.

Mit forhold til Oliver må være en hemmelighed

Jeg nåede selvfølgelig ikke at ringe til Mads i weekenden, og hvem tropper op på mit kontor i dag tirsdag med en stor buket blomster. Mads! Nicole stak naturligvis hovedet ud af sit kontor, før jeg nåede at få ham ud igen.
Jeg blev nødt til at love at gå ud at spise med ham, da han ellers nægtede af gå. Det har jeg ikke tænkt mig at gøre, men jeg var desperat. Det er ved at blive lidt kompliceret.
Jeg har heller ikke fortalt min chef, at jeg er begyndt at se Oliver, for det vil betyde, at han tager mig af sagen, og jeg ved bare, at jeg er så tæt på. Det går nemlig stødt fremad med min efterforskning, og jeg var forbi kriminalinspektør Kaj Lundgren i går for at forklare ham om min mistanke til Maria Ditmer. Min chef var ikke med, men han er informeret. Nu vil politiet lave en undersøgelse af hendes økonomiske situation, og hvis der er nogle alarmklokker, der går i gang, vil de kalde hende ind til en afhøring. Perfekt. Nu håber jeg, der er noget.

Skal på date med Oliver i aften , og vi har fået bor på Kiin Kiin på Nørrebro. jeg skal have den flotteste kjole i orange og gyldne nuancer fra By Malene Birger som jeg har fået i fødselsdagsgave af min mor i søndags, og så har jeg købt de smukkeste kreoler med kugler fra Izabel Camille smykker – og de passer perfekt til kjolen. Jeg bliver jo lige til at spise.

Bare Oliver ikke opdager, jeg var sammen med Mads!

Havde møde med vores klient i går torsdag, hvor jeg spurgte ham, om det var muligt, at hans tidligere partner kunne have haft et forhold med personalechefen Maria Ditmer. Først afviste han det blankt, men så blev han tænksom, og mente, at der muligvis kunne være noget om snakken alligevel. Han havde ikke noget konkret, men han havde alligevel en fornemmelse af, at det kunne være rigtigt. Da jeg spurgte ham, om hvad hun havde lavet i Luxembourg, kiggede han overrasket på mig.  Der havde været nogle rekrutteringssamtaler dernede, som desværre aldrig var blevet til noget.
Jeg forklarede ham om min mistanke om, at Maria Ditmer og hans afdøde partner sammen havde været stjålet millioner fra investeringsfirmaet. Han var dybt rystet, men bad mig gå videre til politiet med sagen.

Oliver og jeg har været sammen hver aften siden, og jeg tror aldrig, jeg har mødt en mand, som passer bedre til mig.

Desværre ringede Mads i går aftes – imens Oliver var der, og jeg kunne se, at Oliver spidsede ører. Jeg fik hurtigt Mads affærdiget, for jeg ønsker virkelig ikke, at Oliver skal finde ud af, at jeg var sammen med Mads så sent som i sidste uge. Mads virkede mopset, og han sagde, han ville ringe igen. Uha, bliver nødt til at lukke den fejltagelse helt.

Vi blev i sengen hele søndag og meget af mandagen

Det var benhård tortur at møde ind på kontoret her til morgen. Hvem er det egentlig, som har bestemt, at det hele skal starte så tidligt? Jeg er helt smadret efter en fuglesyngende skøn weekend med Oliver. Han havde inviteret mig på Noma i lørdags, hvor maden var helt fantastisk, og så gik vi hånd i hånd hjem gennem byen til min lejlighed på Frederiksberg. Den skulle han selvfølgelig med op at se, og så kan du næsten selv regne ud, hvad der skete efterfølgende.
Vi blev i sengen hele søndagen og meget af mandagen, hvor vi fortalte hinanden om vores liv indtil nu. Oliver fortalte mig, at han i flere år havde været i tvivl om hans forhold til Nicole, men at han også vidste, at når han brød med hende, så ville han skuffe mange mennesker omkring ham. Det havde været nemmere at blive i forholdet, og han havde også følelser for Nicole, som han havde kendt siden de var børn.
Til sidst måtte han erkende, at de var alt for forskellige, når det kom til stykket. Det eneste de havde til fælles var ambitionen om at gøre karriere. Han ville nødigt tale dårligt om hende, men da jeg udfrittede ham lidt, kunne jeg forstå, at han synes, Nicole var blevet meget hård med årene. De grinede heller aldrig af det samme.
Kan mærke langt ned i maven, at jeg er ved at blive forelsket. Bare han har det på samme måde?

Too-sexy-to-refuse outfit virker!

Jeg troppede op uanmeldt på Olivers kontor og forhørte mig i receptionen, om han havde tid til at se mig. Havde selvfølgelig sikret mig, at han var der. Da receptionisten ringede op, kunne jeg høre, at hun spurgte om, han stadig var der, så han var åbenbart blevet helt tavs, da han hørte mit navn. Da hun lagde på, frygtede jeg, at hun ville bede mig om at gå igen, for hendes ansigt var helt frossent, men i stedet bad hun mig gå ind i et lille mødelokale for enden af gangen.
Der sad jeg så og ventede i 10 pinefulde minutter, indtil han kom ind i rummet og kiggede nysgerrigt på mig. Hold op, hvor så han dejlig ud. Øjnene var lysende blå og han var blevet lidt brun, og så var der det lille smil om læben. Jeg glemte helt, det jeg havde planlagt at sige, men fik alligevel stammet frem, at jeg gerne ville give ham en uforbeholden undskyldning. At det var mig, som havde misforstået situationen, og at jeg burde have hørt på ham, når han prøvede at forklare sig.
Da min ordstrøm stoppede, blev der helt stille. Han lænede sig tilbage i stolen og tænkte sig om. Jeg var ved at gå til. ”Ja”, sagde han. ”Det burde du have, men det hjælper meget på det, når du kommer her og ser så skøn ud.” Han gik hen til mig, og vi begyndte at kysse. Faktisk gjorde vi temmelig meget mere end det, men det overlader jeg til din fantasi, men jeg kan dog røbe, at et mødebord kan bruges til mere, end du tror. Jeg grinte hele vejen hjem ved tanken om, hvad de fine advokater ville gøre, hvis de vidste det.
Og mig og Oliver, vi har en date i morgen aften .

Nu ved jeg, hvad Oliver desperat ville fortælle mig

Sabrina kimede mig åbenbart ned i fredags fordi hun ville fortælle mig, hvad hun tilfældigvis havde hørt gennem en kollega.
Vi mødtes på en cafe i går eftermiddag og Sabrina fortalte, at Oliver og Nicoles forældre altid har været venner, og da de to blev kærester på jurastudiet, synes forældrene selvfølgelig, at det var en fantastisk løsning. Alting var stort set planlagt for dem: Først skulle eksamen i hus, så skulle de begge to have søsat karrieren, og når den kørte, skulle de giftes og have børn. Men for fem måneder siden ødelagde Oliver åbenbart hele planen, da han slog op med Nicole. Forældrene var chokerede og rasende. Det var derfor, hun valgte at skifte arbejde. Omgangskredsen med Nicole i spidsen har åbenbart troet, at Oliver ville komme til fornuft på et tidspunkt, men han har tilsyneladende holdt fast i sin beslutning. Nicole betragter dem som forlovet stadigvæk til trods for Oliver flyttede for 3 måneder siden.
Arghh. Det var det, han prøvede at fortælle mig – Åh nej, bare jeg ikke har ødelagt det hele.

Men hvordan siger man undskyld?
Blomster, chokolade, breve, sms, telefonen? Glem det, hvis man virkelig skal sige undskyld, bliver man nødt til at troppe op personligt. Selvfølgelig bliver jeg nødt til at se helt fantastisk ud, så Oliver glemmer, at jeg fuldstændig har nægtet at høre på ham.

Efter lange konsultationer med Sabrina og Sara er vi blevet enige om følgende too-sexy-to-refuse outfit. Jeans: stramme, top: sort og stram, smykker: stor amulet halskæde med bånd, sko: mine nye høje sandaler fra Kassandra.
På arbejdet har jeg ikke kunne lade være med at smågrine når Nicole valsede forbi. Lad hende bare kalde mig en baggårdskat. Hellere en lykkelig gårdkat end en ulidelig siameser, der desperat holder fast i sin sild.
Fik i øvrigt lavet en aftale med vores klient på fredag, hvor vi skal tale sammen om Maria Ditmer og hendes ture til Luxembourg.

Kryds fingre for mig – på fredag går jeg tiggergang!!

Et ”one night stand” er fint, men ikke fantastisk!

Stod tidligt op og løb en endnu længere tur, end jeg plejer. Brugte lang tid i Fitnesscentret på at tone mave, lår og overarme. Jeg må huske at takke mor for de gode gener.

Hvis du gerne vil vide om et ”one night stand” kan reparere et knust hjerte, så kan jeg sige, at det gør det ikke. Mads og jeg var ude og spise går, og vi endte hjemme hos mig – inde i mit soveværelse. Det var sex, og det er vel aldrig dårligt, men det var meget bedre med Oliver, fordi jeg var vild med ham. Jeg har lidt dårlig samvittighed over for Mads, for jeg ved, at han gerne vil noget mere, men på den anden side har jeg omhyggeligt understreget, at jeg ikke er klar til mere.

På arbejdet er jeg begyndt at arbejde i en helt anden retning for at få hul på sagen. Jeg er begyndt at kigge efter bilag, der er relateret til Luxembourg for på den måde at kunne forbinde en person med den hemmelige konto. Jeg fandt frem til, at en Maria Ditmer har haft adskillige rejser derned. Hun arbejdede som personalechef men holdt op umiddelbart efter, at den ene part i investeringsselskabet begik selvmord. Gad vide, om hun måske har arbejdet sammen med sin afdøde chef om pengesvindlen? Jeg må hellere få vores klient ind, for at høre om hun og hans tidligere kompagnon muligvis havde et hemmeligt forhold. Han var godt nok gift, og det er hans arvinger, som nu sagsøger vores klient, fordi deres arv er væk, men han ville ikke være den første i verdenshistorien, der bedrog sin kone.

Nå, jeg kan se, at Sabrina har ringet nogle gange, men hun må vente for jeg er nød til at komme videre med sagen.

Kan et ”one night stand” reparere et knust hjerte?

Jeg har arbejdet fra tidlig morgen til sen aften hele pinsen, og endelig tror jeg, at jeg er ved at forstå, hvorfor Oliver og den anden advokat slet ikke var nervøse, da vi sagde, at vi kunne bevise, at deres afdøde klient havde overført penge til sig selv via lønoverførsler til medarbejdere, der ikke længere var ansatte.
Det viser sig, at tre eller fire andre har haft adgang til systemet – herunder vores klient – og vi kan derfor ikke bevise, hvem der har foretaget overførslerne. Pengene befinder sig på en konto i Luxembourg, og vi kan ikke få adgang til den, så vi aner ikke, hvem der ejer den.
Dagens store fornøjelse fik jeg, da Nicole kom ind på mit kontor og lukkede døren bag sig. ”Du holder dig langt væk fra min mand i fremtiden, kan du forstå det. Oliver har normalt god smag, men han er godhjertet og har åbenbart et svagt punkt for baggårdskatte.” Hvad, hvem? Kaldte hun mig en baggårdskat? Før jeg kunne nå at sige noget smart tilbage, var hun ude af døren med et hånligt smil.
Jeg tror, at jeg ringer til Mads som er en af mine gamle flammer, der stadig er lun på mig, bare for at blive bekræftet.

Gad vide om et ”one night stand”, kan reparere et knust hjerte?

Kom endnu tættere på Izabel Camille pigen på facebook: http://www.facebook.com/pages/Izabel-Camille-pigen/80994644581

Jeg fik elevatorblikket på vej til arbejdet

Mødte tidligt på arbejdet her til morgen for at være der før Nicole. Jeg tvivler på, at hun har tænkt sig at fortælle andre på arbejdet om vores lille sammenstød i sidste uge, for så bliver hun jo også nødt til at indrømme, at hun har haft en ualmindelig tæt forbindelse til en af modpartens advokater. Det værste er bare, at det har jeg også.
Oliver holdt endelig op med at ringe, da han havde lagt 10 beskeder. Jeg var fristet til at tage den, men hvis man er forlovet med en anden, så findes der ikke nogen undskyldning. Alle beskederne blev slettet.
For at få det her lidt på afstand, så vil jeg kaste mig over sagen. Hvis jeg finder noget brugbart, kan jeg vinde over Oliver i retssalen, og hvis jeg er heldig finder jeg måske også noget som implicerer Nicole.

Gudskelov kan man ikke se på mig, at jeg har grædt i flere dage, og jeg fik elevatorblikket adskillige gange på vej på arbejde. Utroligt hvad et par stramme bukser fra Miss Sixty, store øreringe og høje hæle gør for udseendet. Husk det piger! Nicole var optaget af møder hele dagen, så jeg har heldigvis ikke været nødt til at se hende triumfere.

Jeg er færdig med mænd!

Har tudet og været i rigtig dårligt humør de sidste dage. Sabrina tog mig med i biografen i går aftes for at få mig til at tænkte på noget andet og Sara har været her for at trøste mig, men det er helt sikkert, at jeg er færdig med mænd. Jeg var nok ikke helt klar over, hvor vild jeg var blevet med ham Oliver. Han har kimet mig ned, men jeg har ikke taget telefonen. Orker ikke at høre hans dårlige forklaringer. Enten er man forlovet eller så er man ikke.
Sabrina har også sagt til mig, at Olivers soldaterkammerater havde fortalt hende, at han havde været forlovet i mindst 5 år, så den er god nok. Det er næsten ikke til at holde ud, at det er Nicole, der er hans forlovede. Jeg ved godt, at hun kun har været i firmaet 3 måneder, men hun har aldrig nævnt noget som helst om en kæreste.
Hun må grine af mig lige nu, men jeg har nu også noget på hende, for det er meget suspekt, at hun ikke har oplyst, at hun har tæt omgang med modpartens advokat. Det diskvalificerer hende totalt, og hun må ikke længere arbejde videre på sagen. Det er altid noget. Men jeg gruer nu for, hvad hun fortæller chefen. Jeg har ligesom også haft tæt kontakt med Oliver.
Jeg sværger, at jeg nok skal tage en grusom hævn. Jeg skal bare lige finde ud af hvordan. Jeg møder på arbejde i morgen superlækker med mine ynglings smykker og den helt rigtige make up.
De skal ikke tro, at de har fået mig ned med nakken.

Hvilken plan skal jeg udtænke for både at få hævn over Oliver, men også Nicole? Hvad foreslår du ……….

Det svin til Oliver er sgu forlovet.

Denne dag har været en af de værste længe. Jeg så, at Nicole gjorde sig klar til at gå ud til frokost, og jeg fulgte efter hende, for at se om jeg kunne finde ud af, hvem hun skulle mødes med. Egentlig temmelig latterligt, men jeg have en mavefornemmelse af, at det var vigtigt.
Hun gik gennem hele byen til en restaurant langt væk fra kontoret og smuttede ind. Kort tid efter dukkede Oliver, min Oliver, op. Det viste sig, at de åbenbart skulle spise frokost sammen, og da han er modpartens advokat, virkede det hele dybt mystisk.
Jeg ved ikke, hvad der skete, men jeg var så chokeret over at se dem sammen, at det endte med, at jeg stak Oliver en lussing, mens hele restauranten stirrede, og jeg skreg noget om, hvad fanden, der foregik. Det var selvfølgelig dybt utjekket, og jeg styrtede ud med Oliver i hælene.
Han indhentede mig og fortalte mig, at han kunne forklare det hele. Det endte med, at han begyndte at kysse mig, og jeg må indrømme, at jeg ikke kunne lade være med at kysse tilbage, for han var så dejlig, og det at se ham igen havde været sådan et chok.
Og så pludselig stod Nicole bag mig og spurgte, hvad fanden jeg bildte mig ind at kysse hendes forlovede.

Jeg var ved at falde bagover. Det svin til Oliver er sgu forlovet og så med min værste fjende.

————————-

Hvad synes du? – skal jeg droppe han eller skal jeg kæmpe for at vinde ham fra Nicole – skriv hvad du synes, jeg skal gøre..

Agent 007 på jagt efter Nicole

De sidste par dage har jeg forsøgt at støve alting op om Nicole, men det er ikke lykkes mig at finde noget kompromitterende endnu.
Sabrina og Sarah har ringet for at høre, hvordan det går. De er trofaste veninder, man altid kan regne med, når det er svært. Jeg har lagt mærke til, at der står i Nicoles kalender, at hun skal ud til frokost i overmorgen, men der står ikke hvem, hun har møde med.
Jeg er også begyndt at gennemgå alle sagens akter igen, for at se om jeg kan finde noget, vi har overset. Nicole synes selvfølgelig, det var underligt, at jeg skulle kigge papirerne igennem, men chefen var smart og sagde, at det var fordi, han gerne ville have, at jeg fik arkiveret og ordnet tingene til den fremtidige retssag. Det kunne jeg se, at hun rigtig frydede sig over, hun skulle bare vide.
Jeg er stadig ked af det med Oliver gik helt skævt. Jeg synes jo, vi var gode sammen, og jeg bliver ved med at håbe, at han ringer til mig, men indtil videre er telefonen helt tavs.

Heksen Nicole fryder sig over min fiasko. Total møgdag.

Det var frygteligt at komme tilbage på kontoret og opleve, hvordan Nicole frydede sig over, at modpartens advokater ikke havde ønsket at indgå et forlig.

Det var egentligt underligt? Vidste de noget, vi ikke vidste? Tænk hvis Nicole opdagede, at jeg også havde været sammen med deres advokat Oliver Kronenberg, så ville hun da helt sikkert sørge for at få mig fyret. Hvorfor pokker stillede jeg ikke flere spørgsmål til, hvad han lavede. Det er også de satans Mojitos. Man bliver hjernedød af dem.

Jeg er helt nede, og tror jeg går tidligt hjem, køber noget guf på vejen, hopper i nattøjet og shopper på nettet. Der er en yndig bluse fra Pureheart og en flot halskæde, som jeg vil forkæle mig selv med.